Jeres kunder forventer, at listen er ren
Når en kunde sender en adresseliste til tryk, går de fleste ud fra, at nogen har tjekket den. Ofte har ingen gjort det. Står modtageren på Robinsonlisten, er det ulovligt at sende reklame med navn og adresse til vedkommende, og det er afsenderen, der hæfter. Men det er jeres produktion, listen går igennem, og det er jer, kunden ringer til, når der kommer en klage.
Med Robinsontjek bliver tjekket en fast del af jeres produktion i stedet for noget, der afhænger af den enkelte kunde.
Sådan ser det ud i praksis
Vi sætter en sikker mappe op, som jeres ordresystem eller jeres folk lægger adresselister i. Hver fil bliver tjekket mod den nyeste Robinsonliste fra CPR. Tilbage i mappen ligger to filer:
- Til tryk: kun rækkerne under det niveau, I og kunden går efter. Vælger I ikke, bruger vi niveau 1, som er det forsigtigste.
- Til kunden: den oprindelige liste, hvor hver række viser, hvad vi fandt, hvad der matchede, og hvilken udgave af Robinsonlisten vi tjekkede mod.
Dertil kommer en kvittering for tjek som PDF. Den viser, hvornår listen blev tjekket, mod hvilken udgave af Robinsonlisten, hvor mange rækker der var, hvor mange der lå på hvert niveau, og hvilket niveau filen til tryk bygger på. Kvitteringen indeholder ingen personoplysninger, så den kan sendes med ordrebekræftelsen.
Har I et ordresystem med API, kan vi koble os direkte på det i stedet. Vi bygger koblingen, og den er med i prisen.
Når vi er i tvivl
Adresselister fra kunder er sjældent pæne. Etager står forskelligt, postnumre mangler, og navne er forkortet. Kan vi ikke læse adressen på en række, skriver vi det på rækken. Den kommer ikke med i filen til tryk, før nogen har set på den. Vi lader aldrig en række gå igennem, fordi vi ikke kunne finde den.
Hvad med husstandsomdelt reklame?
Post til »husstanden« uden navn er ikke omfattet af Robinsonlisten. Her gælder ordningen »Reklamer – Nej tak«, som distributøren skal respektere (Forbrugerombudsmanden). Robinsontjek handler om breve og kataloger med modtagerens navn på.
Læs mere i Adresseret post og Robinsonlisten og Kvittering for tjek.
Pris
Som trykkeri eller direct mail-hus kan I blive partner med en pris efter volumen og jeres eget navn på kvitteringen. Se partnere. Er I mindre, dækker årsabonnementet på 15.000 kr. ubegrænsede lister og opsætningen.
Vil I se, hvad tjekket finder, så se, hvordan det virker, eller skriv til os.
